koncept – UX/UI – branding
SEF Energi: SEFølgelig
Team: Signy Hardardottir, Laura Garfalk, Baldur Arge Sveinsson & Cecilie Binger
Hvordan kan den yngre kundegruppes elforbrug reguleres til fordel for grøn omstilling ved at gentænke Sydfyns Elforsynings app?
Baggrund
Elselskabet Sydfyns Elforsyning (SEF Energi) er optaget af at udbrede grøn omstilling på baggrund af fremtidens stigende elforbrug. I dag er elforbruget ujævnt fordelt på døgnet. Det skaber et behov for at producere el med fossile brændstoffer i de hårdest belastede perioder. I den resterende periode er der overskud af grøn energi. SEF Energi ønskede derfor hjælp til udvikling af idéer, som kan overbevise deres kunder om de miljømæssige- og økonomiske gevinster, der er ved at flytte deres forbrug tidsmæssigt. Dette skulle vises i et re-design af SEF’s app.
Idé/koncept
Ud fra indsigt blev der spottet et behov blandt unge for at gøre det lettere at finde ud af, hvor og hvordan der kan spares på strømmen i sin husstand.
Konceptet ”SEFølgelig” er udviklet målrettet Generation Y også kaldet ”Millennials”, der er den mest bæredygtige aldersgruppe (18-35 år) og kommende el-kunder. I appen skal det implementeres som en ny feature under sektionen ”Green Area”, hvor kunderne kan finde tips og tricks til at træffe bæredygtige valg ift. elforbrug i husstandens forskellige rum herunder køkken og stue.
Koncept: Signy, Laura, Baldur & Cecilie | Videoproduktion: Signy og Baldur
Løsning
Fokus for re-designet af appen var at skabe et tidsløst-, minimalistisk design med en atmosfære, der er i tråd med SEF’s mission om at skabe en grønnere og derfor lysere fremtid.
Dertil blev der udviklet markedsføringsmateriale til outdoor branding og co-branding på Instagram i form af henholdsvis en reklamestander som et stik med tilhørende plakater og et Instagram opslag, som skal deles på Aarstidernes profil, hvor hashtaget #SEFølgelig er en gennemgående del af brandingen.